I anledning af det Kongelige besøg i Kina og det tilknyttede erhvervs fremstød for Dansk Erhverv, har vi i denne kampagne fokus på Kina.
Kina:
Først og fremmest er der Kinas betydning som den mest magtfulde økonomi lige nu. Valutareserverne vurderes til 2 trillioner dollars og i 2009/10 lånte Kina 110 milliarder til udviklingslande, hvilket er mere end hvad Verdensbanken lånte udviklingslandene. Kombinationen af en enorm og voksende befolkning, der gør sig klar til at være det 21. århundredes forbrugere, global økonomisk indflydelse, en veluddannet arbejdstyrke og en række signifikante kinesiske virksomheder, medfører at Kina udgør flere niveauer af fremtidige udfordringer og muligheder.
Adgang til Kina
Mange virksomheder har identificeret og prioriteret Kina som det nye marked for deres produkter og serviceydelser. Til dato er der meget stor forskel i graden af opnået succes for de virksomheder der har prøvet at etablere sig i Kina. For Samsung er Kina det nærmeste og største marked, for Audi er det markedet med højest vækst, for Starwood Hotels er Kina det land i verden hvor de åbner flest hoteller og for Tata er Kina det primære marked for stål og nok også for deres biler. For Procter & Gamble, Reckitt Benckiser, Pepsico, Nestlé, Apple, BASF og Inditex er Kina geografisk den primære kilde til fremtidig vækst.
For Amazon og Google har opstarten været problematisk og for Lego, B&O og Narayana Hrudayalaya er det endnu ikke et stort marked, men helt sikkert på radaren. Udfordringen for mange er at Kina er så forskelig fra de andre kendte markeder, hvor deres vækst tidligere er blevet skabt. Rigtig mange virksomheder har solgt deres produkter til kinesiske forbrugere gennem joint ventures eller datterselskaber, men i takt med at markedet udvides og konkurrencen fra lokale aktører intensiveres, er dette ofte ikke vindende forretningsmodeller. Selvom varemærker som Apple og Audi lykkes med at udvikle langsigtede partnerskaber med detailforhandlere, der sætter dem i stand til at tilbyde deres luksusprodukter til en voksende kundebase, kan det at få adgang til de kinesiske forbrugere vise sig at være et stort problem for andre. Udfordringen ligger bla. i at virksomheder med europæisk dominerede ledergrupper ikke forstår sig på mekanismerne i den kinesiske forretningsverden.
Imødegåelse af Kina’s efterspørgsel
Kina er allerede i dag verdens største forbruger af stål, aluminium og cement og inden længe vi de have passeret USA som den største forbruger af energi, kemikalier og fødevarer. I takt med at økonomien fortsætter med at vokse og sundhedssektoren udvikles, peger mange på at Kina bliver det førende marked for farmaceutiske produkter og ydelser. For Novo Nordisk vil Kinas efterspørgsel udgøre en helt særlig udfordring. Som følge af ændrede kostvaner og velstand, vil der snart være flere diabetikere i Kina end noget andet sted i verden. Hvordan tilpasser Novo Nordisk deres uddannelsesprogrammer bedst muligt til et marked med eskalerende protein og fast food indtag, i en fuldstændig anderledes kultur?
For Shell og BASF er Kina en kilde til stor efterspørgsel efter fossile brændstoffer og oliebaserede kemikalier, men dette rejser også et stigende behov for at imødegå de miljømæssige udfordringer der er forbundet med disse industrier. Udfra et CO2 perspektiv alene, kan jordkloden ikke kapere hvis Kinas efterspørgsel når samme niveau som i den vestlige verden. Kina (og resten af verden) har brug for andre løsninger, men hvilke? Og hvordan skal de leveres? Vil det indledningvis betyde gas og atomkraft fremfor brint, vind eller solenergi? Vil det betyde flere hvide biotekbaserede kemikalier og vil disse virksomheder virkelig tilbyde Kina den nyeste teknologi som de første? Hvad vil Kinas stigende efterspørgsel efter råvarer og råmaterialer gøre ved priserne på disse og hvad vil den afledte effekt være på de etablerede markeder?
De kinesiske vindere
Der er allerede nu flere kinesiske virksomheder der har haft markant global succes. Huawei i telekommunikationssektoren er flere steder den forestrukne samarbejdspartner for verdens største mobiltelefon netoperatører. Lenovo vokser indenfor markedet for PC’er med samme hastighed som Haier udvider deres tilstedeværelse indenfor husholdningsmaskiner. Som det ser ud lige nu er der på branche top 100 listerne ikke kinesiske virksomheder på 1. pladsen, men det vil ske inden længe. På samme måde som Tata og Bharti er kommet til tops udfra Indien, vil en række kinesiske virksomheder gøre det samme fremskridt. Dette forhold udgør en seriøs udfordring for de etablerede aktører. Det bliver ikke nemt at forsvare sig når en ny kinesisk aktør træder ind på et marked, med en eksisterende hjemmemarkeds kundebase på en milliard kunder eller deromkring, finansiel støtte fra den kinesiske stat og en lempelig valutapolitik – og de vil i stigende grad være konkurrencedygtige på både kvalitet og pris. Vi vil se kinesiske aktører indenfor mange brancher: biler, fly, forbrugerelektronik, bankdrift, fødevarer og mode. På samme måde som mange banker er i dag bekymrede over deres kinesiske modparter, er Shell bekymret overfor CNOOC og Google holder godt øje med Baidu. Den store tilstedeværelse, den kinesiske regering allerede har opbygget gennem massive investeringer i koncentrerede markeder, f.eks i flere lande i Afrika, udgør et egnet brohoved til den videre globale ekspansion og den kinesiske økonomi sætter virksomhederne i stand til at spille efter helt andre regler end hidtil. I takt med at Kina bevæger sig fra stadie 2 effektivitetsdrevet, til stadie 3 innovationsdrevet økonomi, skal vi nok forvente at Kina bliver den næste kilde til ødelæggende strategier.
Kontakt Johan de Renouard på , eller ring på 40 46 28 48, hvis du har brug for yderligere oplysninger.